Jeg skriver tekster, der vinder tillid
Jeg skriver skarpt og målrettet indhold, som hjælper læseren på vej, indgyder tillid og besvarer målgruppens spørgsmål. Sådan kommer dine sider til tops i søgeresultater og arbejder for dig, din organisation eller virksomhed døgnet rundt.
Bruger du al for meget tid på at skrive indhold til din hjemmeside?
Indholdet på din hjemmeside er et af de største aktiver i din forretning. Det, marketingfolk kalder content, oversætter jeg til: Rasende gode tekster. Tekster, der driver en dejlig masse gratis trafik, besvarer dine kunders spørgsmål og klæder dem på til at handle. En hjemmeside uden søgbart og klogt indhold løfter ikke opgaven for dig.
Men det ved du sikkert allerede. Det er det der med at få indholdet skrevet, som af uransalige årsager ikke bliver gjort, ikke?

Nu tænker du måske…
Men Signe, laver du hjemmesider?

Og svaret er nej. Det gør jeg ikke.
Jeg skriver tekster og jeg leverer dem som tekst, det vil sige som tekstfil, i en email eller et cloud-dokument. Jeg laver ikke hjemmesider. Og jeg lægger ikke tekster ind på din hjemmeside. Hvorfor ikke? Fordi mine kunder vælger mig for mine knivskarpe tekster og ikke for mine middelmådige evner i at afkode nye CMS-systemer. Jeg kører med andre ord en benhård, trimmet tekstmaskine i min butik, og ja, jeg skriver kun tekst. Til gengæld boltrer jeg mig glad og gerne i utallige tekstgenrer og jeg elsker en udfordring. Så længe, du vil have den klaret med en tekst.
Jeg kan to ting: Skrive og tale om at skrive.
Så hvad vil du gerne høre om?
Strategi og overblik
Har du brug for at få opfrisket, hvordan de rigtige tekster på din hjemmeside kan gøre en stor del af dit salgs- og kundeservicearbejde for dig? Jeg har lavet en liste over mine 10 mest læste artikler og vejvisere til dig.
Blivende indhold
I dag besøger vi typisk en hjemmeside flere gange før vi beslutter os for at købe eller tage kontakt. Det stiller store krav til indholdet på din hjemmeside. Det skal både føles levende, besvare folks spørgsmål og guide dem på vej mod et køb eller en handling.
Emails og nyhedsbreve
Skriver du nyhedsbreve af pligt og tvivler du på, om det er indsatsen værd? Det kan vi ikke have. Din email-liste er et værdifuldt aktiv, som kan hjælpe dig med at vækste. Jeg erklærer død over pligt-mails og lærer dig at skrive noget, folk gider læse.
Hvem er jeg?

Mit navn er Signe Richter og jeg er den kommunikationsafdeling, du ville ønske, du kunne ringe til, når du står med en tekstopgave. Jeg flytter læseres handlinger og holdninger med tekster. Engang arbejdede jeg som journalist, men i dag bruger jeg mine interview-evner, research-antenner og hurtige tastefingre til at hjælpe virksomheder, der gerne vil have hjemmesiden til at præstere bedre.
For dem skriver jeg tekster, som indgyder tillid, besvarer målgruppens spørgsmål og er en fornøjelse at læse. Det giver nemlig salg og synlighed på den lange bane.