• Skip til indhold

RICHTERS

kommunikation

  • Hjem
  • Om Richters
  • Kontakt

FAQ

Jeg ved det godt. FAQ-sider er skideirriterende.

Men jeg kan godt lide at ryste posen lidt. Og en no-bullshit FAQs som svarer på de spørgsmål, jeg får ude i virkeligheden er – måske ikke overraskende – temmelig nyttig. Denne side bliver i hvert fald læst mere end noget andet på hele domænet.

Har jeg alligevel glemt noget? Så skriv til mig, jeg svarer prompte.

Hvad koster det?
Hvorfor er det så dyrt?

Hvorfor er det så billigt?

Hvornår betaler jeg?

Hvor lang tid tager det?

Hvordan taler vi sammen undervejs?

Hvornår må jeg komme med rettelser?

Hvor mange gange kan jeg få rettet i teksten?

Kan jeg betale i rater?

Skal jeg have en søgeordsanalyse?

Hvor vigtigt er SEO?

Hvem sætter teksterne op grafisk?

Hvem lægger teksterne ind på min hjemmeside?

Hvilket format er teksterne i, når jeg modtager dem?

Kan jeg bruge teksterne flere steder?

Hvilke tekster har jeg brug for?

Skriver du alle slags tekster?

Kan vi mødes ansigt til ansigt?

Kan du varetage mine sociale medier?

Tager du også billeder?

Designer du hjemmesider?

Hvor ligger Richters?

Hvad er åbningstiderne?

Hvad koster det?

Jeg laver tekstpakker fra 10.000 kr og op

Jeg skriver indhold på abonnement fra 3500 per måned

Jeg har klippekort til rådgivning, som kan komme ned i 350 per halve time

Alle priser er eksklusiv moms og jeg tilbyder selvfølgelig også skræddersyede forløb til skræddersyede priser.

Jeg skriver altid dine hjemmesidetekster med SEO for øje. Det kræver som minimum, at du har fået lavet en søgeordsanalyse. Hvis du ikke har sådan en, så skal du have lavet den først – af mig eller den SEO-specialist, du har i forvejen. Jeg tager 2.495 for en basal søgeordsanalyse, hvor vi afklarer de vigtigste søgeord for dine tekster online.

Hvorfor er det så dyrt?

Dyrt er jo relativt. Mine priser afspejler kvaliteten af det arbejde, du får udført og jeg har mange tilfredse kunder. Det er krævende og kompliceret at skrive målrettede, søgemaskinevenlige tekster, som også bliver læst og sætter din virksomhed i det ønskede lys. Jeg leverer kvalitet, og kvalitet tager tid.

Udover tiden ved tastaturet, så bruger jeg tid på at sætte mig ind i din virksomhed, din branche og din målgruppe. For SEO-tekster bruger jeg også tid på at sætte mig ind i dine og dine konkurrenters søgeord.

Jeg skriver tekster, som fanger de rigtige læsere og efterlader dem med det rigtige indtryk. Samtidig med, at google forstår, hvad der foregår. Det er det, du betaler for.

Nogle spørger mig om jeg tager imod betaling per ord. Svaret er nej. Det er langt sværere og mere tidskrævende, at forfatte en kort, rammende tekst i et levende sprog end at skrive en lang tekst, der snirkler afsted med en masse på den ene side og på den anden side-snak. Og derfor er betaling pr ord meningsløst.

Hvorfor er det så billigt?

Ja, den vej går det også. Til dig, der tænker i den retning kan jeg sige, at mine priser bliver holdt i et rimeligt leje af mange grunde. De vigtigste er nok:

  • Jeg arbejder fra et skønt, beskedent kontorfællesskab, hvor jeg selv har kaffe og frokost med, så mine driftsomkostninger er moderate.
  • Jeg har ingen (fast)ansatte medarbejdere, kun samarbejdspartnere, som jeg deler opgaver med på lige fod.
  • Jeg har luget den største tidsrøver helt ud af min kalender: møderne ude i byen. Jeg kommunikerer i dag for langt størstepartens vedkommende med mine kunder på mail, telefon og videokald. På den måde kan jeg bruge mere tid på det, jeg er bedst til: at skrive og skabe indhold til mine kunder.

Hvornår betaler jeg?

Ved køb af hele tekstpakker som ny kunde betaler du 50% på forskud og resten på faktura ved aflevering.

Abonnementer betales løbende forud.

Klippekort købes direkte i webshoppen.

Tekstpakker, enkelttekster og småopgaver, som jeg laver på kontrakt med etablerede kunder, faktureres først ved aflevering.

Alle priser er excl. moms og der er 7 dages betalingsfrist.

Hvor lang tid tager det?

Komplette tekstpakker tager fra 3 uger og opefter at skrive, alt efter travlhed og omfang. Jeg giver altid et estimat før vi indgår en aftale. Den tidsramme jeg giver dig, forudsætter, at jeg får de nødvendige informationer og samtaler med dig eller dine medarbejdere uden den store ventetid.

Jeg skriver om din organisation, dine services eller din forretning, og er helt afhængig af, at du er indstillet på at give mig noget at arbejde med i form af din eller dine medarbejderes tid.

Hvordan taler vi sammen undervejs?

Jeg starter alle mine forløb med en grundig strategisamtale over telefon eller videokald. Herefter vil jeg typisk kommunikere med dig over email. På den måde kan du altid kan se i mailsamtalen, hvor langt vi er. For store projekter med mange aktører og interessenter sender jeg også fast statusmail ud på aftalte tidspunkter, typisk hver fredag.

Vi kan også fint aftale at kommunikere på telefon, det er op til dig.

Hvordan kommer jeg med rettelser?

Når du har modtaget teksterne skal du læse dem igennem så hurtigt som muligt. Hvis der er noget i teksten, som bare ikke føles rigtigt eller er direkte forkert – misforståelser kan jo ske – så har du 7 dage til at komme med rettelser. Rettelserne skal sendes til mig samlet som almindelig tekst i en email for at det er nemmest at holde styr på originaltekst og rettelser. Du får en rettenøgle på mail fra mig sammen med de færdige tekster, der viser hvordan du gør det nemmest.

Når du har sendt rettelserne til mig, så skriver jeg dem ind i teksterne og sender dem rettede tilbage til dig.

Hvis du har købt en stor tekstpakke er det en god ide at afsætte tid i kalenderen til at læse dine tekster igennem. Det tager måske længere tid end du tror. Det er meget forskelligt fra kunde til kunde, hvor omfattende rettelserne er. Nogle har ingen og nogle har sidevis. Begge dele er helt fint, så længe du samler dem og sender dem til mig indenfor 7 dage.

Hvor længe efter modtagelsen kan jeg komme med rettelser?

Fristen er 7 dage fra du har modtaget teksten, uanset weekend, helligdage eller højtider. Jeg har brug for at have din tekst, din målgruppe og din virksomhed i frisk erindring for at kunne rette den bedst. Derfor er fristen så forholdsvis kort. Går der længere tid, skal jeg bruge uforholdsmæssigt meget tid på at sætte mig ind i din tekst igen, og det er hverken du eller jeg tjent med.

Hvor mange gange kan sende rettelser til dig?

Der er én korrekturgang fra min side. Det er derfor, du skal sende rettelserne samlet, så jeg kan få det hele med i et hug.

Kan jeg betale i rater?

Alle tekstpakker betales som udganspunkt i to rater. 50% når vi indgår aftalen og 50% ved aflevering. Hvis du har brug for yderligere opdeling af betalingen, så skriv til mig.

Skal jeg have en søgeordsanalyse?

Ja, det mener jeg, at du skal. Jeg kan godt skrive godt indhold til dig uden en søgeordsanalyse, men det vil arbejde meget hårdere for dig, hvis du har den. At lægge tekster online uden søgeordsanalyse bag, svarer lidt til at sejle en dejlig tur ud i det blå uden mål og med. Det skal nok give frisk luft og røde kinder, men du kan ikke vide, hvor du lander.

Hvor vigtigt er SEO?

Spørg dig selv: Hvor vigtigt er det, at folk har en chance for at finde ud af, at din forretning findes? Hvis du har rigeligt med kunder og ikke har brug for flere nogensinde, så er SEO måske ligegyldigt. Ellers er det vigtigt.

Kan du lave min SEO?

Det korte svar er nej. Det lange svar er: Det kommer an på…  Har du en webshop eller andet salg kørende direkte over din hjemmeside, så bør du have dedikerede SEO-folk på holdet, som kan lave søgeordsanalyser, teknisk opsætning og spotte fodfejl, som kan spænde søgetekniske ben for dig. Den person er ikke mig. Jeg laver jævnligt søgeordsanalyser for mine tekstkunder, og jeg forstår, de grundlæggende mekanismer, men jeg er ikke SEO-specialist.

Hvem sætter teksterne op grafisk eller til tryk?

Det gør du, din grafiker eller din art director, hvis du er heldig at have sådan en. Jeg afleverer tekster til grafisk reproduktion (tryk/opsætning/layout) som worddokument med typografien som eneste designelement. Tekster, som skal lægges online, bliver afleveret som worddokument med redaktionelle bemærkninger og evt. SEO-bemærkninger.

Hvem lægger teksterne ind på min hjemmeside?

Det gør du, din webudvikler, hjemmesidemand eller -kvinde. Jeg afleverer teksterne som worddokument med redaktionelle bemærkninger og SEO-noter til den, der lægger teksten op. For eksempel angiver jeg hvilke tekstelementer der skal have hvilken header-status, hvilke søgeord teksten handler om, hvad der skal stå i metabeskrivelsen og den slags. Men du skal selv sørge for at lægge materialet på sin endelige placering og putte søgeordene i de rigtige felter.

Hvilket format er teksterne i, når jeg modtager dem?

Jeg afleverer som udgangspunkt i MS Word. Helt standard redaktionel formatering med brug af typografi, angivelse af rubrik, underrubrik, mellemrubrik og brødtekst samt SEO-noter.

Kan jeg bruge teksterne flere steder?

Ja, selvfølgelig. Du kan bruge teksterne jeg laver til dig overalt i din markedsføring, på visitkort, tryksager, hjemmeside, stilladsreklamer, t-shirts, onboarding-materiale og så videre.

Du er frit stillet til at bruge materialet jeg laver i alle former for markedsføring af din virksomhed. Du skal bare træde varsomt, hvis du er ude i at sælge det videre – det skal vi aftale på forhånd.

Hvilke tekster har jeg brug for?

Det kommer an på mængden og kvaliteten af de tekster og indhold, du allerede har og hvilken forandring du gerne vil opnå. Jeg mener, at alle virksomheder med en hjemmeside bør have en vis mængde søgemaskineoptimeret indhold liggende til de besøgende, som kigger forbi. Dette indhold skal være eller holdes nogenlunde frisk. Det betyder, at hvis du har en blog, så skal der ligge mindst en håndfuld relevante, læsværdige blogindlæg og meget gerne en 10-15 stykker eller flere.

Derudover kan jeg finde på at foreslå:

Guides til anvendelse af dine produkter eller services – hvis de er komplicerede eller noget, man kun køber/støder på få gange i sit liv).

Portrætter af nøglemedarbejdere – vigtigt, hvis dem, der læser med, forventes at skulle indgå i et tillidsforhold med dine medarbejdere

En FAQ som den, du læser nu – fordi den er det første sted, man går hen, hvis man har et konkret spørgsmål og klokken er 22:40 på en søndag og man godt kunne tænke sig et svar lige nu.

Skriver du alle slags tekster?

Svaret er nej. Der er SÅ mange typer tekster derude, og jeg er bedst til helheder og længere tekster, ikke småbidder eller pushy salg.

Eksempler på tekster, jeg ofte skriver:

Blogindlæg, kronikker, artikler

Hele sider til hjemmesider

Guides og FAQs

Præsentationstekster

Tekster til publikationer

Krisestyringstekster

Nyhedsbreve

Eksempler på tekster, jeg ikke skriver:

Produkttekster

Tekster til opslag på sociale medier

Lovregulerede tekster som varsler, jobopslag, opsigelsesbreve etc.

Kan vi holde et møde?

Du er meget velkommen til at booke 20 minutters gratis strategisamtale i min kalender for at høre mere, om hvad jeg kan tilbyde dig. Det foregår som videokald eller på telefon.

Jeg lægger løbende tider ud, som du kan nappe. Hvis du vil have besked, når jeg lægger nye tider op, så skriv dig op til nyhedsbrevet.

Generelt undgår jeg møder ude i byen for at undgå transporten. Jeg vil hellere dykke ned i en sag eller skrive for en kunde end bruge min tid i metroen og på at drikke alt for mange kopper kaffe.

Kan du varetage mine sociale medier?

Nej, det er slet ikke min ekspertise. Men jeg kan sætte dig i forbindelse med dygtige folk, som kan.

Tager du også billeder?

Nej, det er slet ikke min ekspertise. Men jeg kan sætte dig i forbindelse med dygtige folk, som gør.

Designer du hjemmesider?

Nej, det er slet ikke min ekspertise. Men jeg kan sætte dig i forbindelse med dygtige folk, som gør.

Rådgivning på timebasis

Hvis du har brug for lejlighedsvis sparring, input eller feedback, så er mit klippekort til rådgivning en mulighed. Her betaler du et fast beløb for x antal timers rådgivning, og du booker selv tiden direkte i min kalender.

Du er også meget velkommen til at booke et af de gratis 20 minutters opkald i min kalender for at høre mere, om hvad jeg kan tilbyde dig.

Copyright © 2023 · RICHTERS · Log ind